
Jo mere mad, der skal tilberedes, jo længere
tid tager det. Som tommelfingerregel kan du
regne med, at den dobbelte mængde madvarer
næsten kræver den dobbelte tid.
Jo lavere starttemperatur, jo længere
tilberedningstid. Madvarer med stuetemperatur
tilberedes hurtigere end madvarer, der tages
direkte fra køleskabet.
Hvis der tilberedes flere stykker af samme slags
madvare, f.eks. bagte kartofler, skal de placeres i
en cirkel for at give ensartet tilberedning.
Nogle madvarer er dækket af en skræl eller en
skal, f.eks. kartofler, æbler og æggeblommer.
Disse madvarer skal prikkes med en gaffel eller
en tandstikker for at lette trykket og forhindre
sprængning.
Madvarer i mindre stykker tilberedes hurtigere
end større stykker, og ensartede stykker
tilberedes mere jævnt end madvarer med
forskellig facon.
Omrøring og vending af madvarerne er
teknikker, der anvendes i såvel almindelig
madlavning som ved tilberedning i mikroovn for
at fordele varmen hurtigt til midten af tallerkenen
og undgå overkogning ved randen.
Når der tilberedes madvarer med uregelmæssig
facon eller tykkelse, skal den tyndeste del af
madvaren vende mod midten af fadet, så den
opvarmes mindst.
Madvarer med et højt fedt- og sukkerindhold
tilberedes hurtigere end meget vandholdige
madvarer. Fedt og sukker når ligeledes op på en
højere temperatur end vand.
Lad altid maden hvile i et stykke tid efter
tilberedningen. Hviletiden forbedrer altid
resultatet, da temperaturen vil blive fordelt jævnt
i maden.
Comentários a estes Manuais